GMC’s første tur i sæsonen er onsdag den 1. april kl. 13.00.

Fra den 22. april kører vi om onsdagen kl. 18.00. Vi kører ca. 2½ time, altid med 1 – 2 pauser.

Alle ture udgår og slutter ved Greve Borgerhus, Greveager 9.

Vi sørger for at alle kommer med hjem og hjælper hinanden, også ved punkteringer.

Når vejret bliver varmere kører vi 3-4 gange i sæsonen lidt længere, de såkaldte ”madpakketure”.

Ligeledes kører vi 1 – 2 gange om året en heldagstur lørdag eller søndag ofte med et kulturelt mål.

Oversigt over de planlagte ture udleveres til medlemmerne.

Formål

Klubbens formål er at virke for motionscyklingens fremme samt inden for disse rammer at virke for selskabelighed mellem medlemmerne.
Vi er en gruppe glade motionscyklister i alderen 65+, som er i rimelig fysisk form og som gerne ser også yngre cyklister tilslutte sig. Alle kan være med – dog skal man være indstillet på at træde i pedalerne, vi lægger vægt på cykelmotion samtidigt med at vi nyder naturen – men det er ikke nødvendigt med dyre cykler og stramt tøj!

Kontingent

GMC tilbyder nye medlemmer 3 ”gratis” prøveture.

Det årlige kontingent er 200 kr. for enkelt personer og 350 kr. for par.

Kilde: Ruth Birkelund, formand

Mail: birkelund.greve@post.tele.dk

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.