Det var lagt op til en spændende kamp i Danmarksserien da Karlslunde tog imod rækkens nummer 2 fra Herlev hjemme på Strandgaard Park.

Karlslunde har leveret nogle lidt svingende resultater i turneringen, senest med et nederlag til naboerne fra Greve, men ugens træning, inkl. pokalkamp ude mod Køge Nord FC, som endte med sejr på 2-0 til Karlslunde, må have gjort godt for det var et virkeligt tændt hold der løb på banen. Kun 12 minutter skulle der gå inden Karlslundes Emil Welcher nettede første gang til stillingen 1-0.

Karlslunde spillede sig frem til flere meget store chancer og yderligere 17 minutter var Emil på pletten igen da han øgede føringen til 2-0. Herlev kom aldrig rigtigt ind i kampen og ca. 10 minutter før pausen var det Mathias Tagøs tur til at score og Karlslunde kunne gå til pause med føring på 3-0. Der var højt humør hos de godt 100 tilskuere, som var mødt frem for at se Karlslundes sidste hjemmekamp i turneringen og de fik mere at glæde sig over. Karlslunde fortsatte med at genere chancer.

Efter godt 10 minutters spil af anden halvleg blev første halvlegs målscorer, Emil Welcher, skiftet ud til fordel for den kun 16 årige Niklas Sørensen og han havde forstået hvilken rolle han skulle overtage. Efter knapt 10 minutter på banen scorede den indskiftede teenager og bragte Karlslunde på 4-0. Herlev lignede nogen der havde mistet modet og det blev værre endnu. I kampens sidste minut var den indskiftede Niklas på pletten igen og sluttede festen af med målet til 5-0.

Resultatet betyder, at Karlslunde nu kun er 2 point fra 2. pladsen og selvom næste opgave er svær, ude mod suveræne Holbæk, så er 2. pladsen inden for rækkevidde.

KLIK HER Kampen mod Holbæk spilles lørdag d. 15. juni kl 15:30 på SuRi Park i Holbæk.

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.