Danmarksserieholdet fra Karlslunde IF er stadig med helt i toppen.

På trods af et par skuffende resultater mod Taastrup FC, 0-1 hjemme, og Greve, 3-1 ude, så holder Karlslunde stadig fast i 3. pladsen. Det ligger stadig en teoretisk mulig for at nå 2. pladsen men det mest sandsynlige er nok, at holdet ender med den nuværende placering.

Efter 2 sæsoner, hvor kampen om overlevelse var udskudt til de absolut sidste spilleminutter, så har holdet i år længe ligget til at forblive i Danmarksserien. Karlslunde har gennem de sidste halvandet år implementeret en ny spillestil og dette arbejde er tæt på at være på plads. Så mangler der bare lidt stabilitet, så de undgår de svingende præstationer.

Heldigvis svingede formen op da holdet tirsdag d. 4. juni var på besøg hos Køge Nord FC i anden runde af Sydbank Pokalen. Her blev det en sejr til Karlslunde på 2-0. Køge Nord FC er suveræne i Sjællandsserien og dukker på i Danmarksserien næste sæson men er altså nu ude af pokalturneringen. Karlslunde har stadig 2 kampe tilbage i Danmarksseriens forårssæson og det er nok ikke de nemmeste der er gemt til sidst. Nu på lørdag d. 8. juni kl. 13 tager Karlslunde imod rækkens nummer 2, Herlev, hjemme på Strandgaard Park.

Skal der avanceres yderligere i rækken, så skal alle 3 point blive i Karlslunde. I anledning af at det er sidste hjemmekamp er programmet for dagen udvidet og starter allerede kl. 12 med flere sjove events.

Sidste kamp for Karlslunde er på udebane lørdag d. 15. juni kl. 15:30 på Suri Park i Holbæk mod rækkens suveræne tophold Holbæk.

http://www.karlslundefodbold.dk/nyheder/senior/sidste-hjemmekamp/

Holbæk er hele 13 point foran nummer 2 og med kun 2 runder tilbage er de klar til oprykning. Et par svære slag der skal slås.

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.