Oplev Greve Harmoniorkester sammen med tenoren Thomas Koppel som solist, når der søndag den 16. juni kl. 14 er musik og sommerstemning i Greve Museums hyggelige gårdsplads.

Traditionen tro inviterer Greve Museum og Greve Harmoniorkester til midsommerkoncert i museets gård. Tenoren Thomas Koppel, som altid formår at skabe den helt rette stemning med sin optræden vil igen i år medvirke som solist ved koncerten. Koncerten begynder kl. 14 og varer cirka 1 – 1½ time.

Musikken

Programmet er sammensat af musik i den lettere genre, hvor publikum kan glæde sig til smuk sommerlig musik af danske og udenlandske komponister, publikum kan blandt andet se frem til at høre operaværker af Rossini, filmmusik af Rotha samt klassikere fra musicalgenren. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at operasanger Thomas Koppel gæster koncerten og glæder publikum med sin sang – og dette år er ingen undtagelse. Så publikum kan glæde sig til en masse skøn musik og dejlig sang.

Servering og vejrguder

Det vil være muligt at købe vin, øl vand, kaffe og kage før og efter koncerten. Vi håber selvfølgelig, at vejrguderne er på museets og musikernes side, men i tilfælde af regn vil det være nødvendigt at aflyse den udendørs koncert, da musikernes instrumenter ikke kan holde til det. Ring evt. til museet på 43 40 40 36 efter kl. 13.00, hvis der er tvivl om, hvorvidt koncerten kan gennemføres.

Praktiske informationer

Der er fri entré til koncerten. Læs mere om museets arrangementer og udstillinger på www.grevemuseum.dk

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.