Kommunens lån i schweizerfranc skal nu omlægges til danske kroner og lav dansk rente.

Byrådet har besluttet at omlægge et gamle lån fra schweizerfranc og til danske kroner. Det sker nu, fordi kursen på schweizerfranc er relativt lav samtidig med, at renten på danske kroner er meget lav.

“Jeg er glad for, at det nu ser ud som om, vi slipper af med lånene i schweizerfranc. Set med mine briller var det helt forkert, at kommunen på den måde spekulerede i valuta. Nu får vi orden på vores lån, og dermed bliver vores økonomi også mindre sårbar,” siger borgmester Pernille Beckmann.

Tid til at indfri lån

Lånet er på lidt under 70 millioner danske kroner. Det blev optaget i begyndelsen af nullerne, hvor mange kommuner optog lån schweizerfranc, fordi der var massive rentebesparelser. Senere steg kursen dog meget, og lånene blev et problem for nogle kommuner.

I Greve Kommune besluttede byrådet at se tiden an og vente på en bedre kurs. Kursen toppede i 2015 og er lavere nu, og derfor vil politikerne nu omlægge lånene.

Kilde: Greve Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.