Lørdag den 22. juni kl. 14.00 har du muligheden for at tage med på en spændende gåtur i Greve Landsby og høre nogle af de mange historier, som husene og stederne gemmer på. Turen arrangeres i samarbejde mellem Greve Museum og Kommunearkiv og Greve Lokalhistoriske Forening

Arkivar Mikkel Stage fra Greve Museum og Kommunearkiv vil denne eftermiddag invitere med på en historisk travetur gennem landsbyen. Her gemmer de gamle huse på mange små finurlige historier. Nogle vedrører bare enkelte personer eller bygninger, mens andre er en del af hele kommunens historie.

Du kan glæde dig til at høre både sjove og dramatiske historier om beboerne i Greve Landsby gennem tiderne.

Praktiske oplysninger

Vi mødes kl. 14.00 ved Greve Kirke.

Turen vil vare omkring 1 time, og det er gratis at deltage.

Se grevemuseum.dk for at orientere dig om udstillinger, åbningstider og andre arrangementer.

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.