Professor Johan Fynbo, forsker på Niels Bohr Instituttet, fortæller om de fantastiske nye opdagelser i Universet

Greve Bibliotek i Portalen åbner dørene onsdag den 1. februar kl. 19.30 for et spændende arrangement i samarbejde med Astronomisk Forening for Køge Bugt.

2016 blev året, hvor videnskabsmænd med Hubble Rumteleskopet opdagede, at der er mindst 10 gange flere galakser i universet end man hidtil har troet. Det bringer antallet af galakser i det synlige univers op på minimum 2.000.000.000.000 galakser! Denne opdagelse har stor betydning for vores forståelse af, hvordan galakserne blev dannet i det tidlige univers.

På denne baggrund vil også kunne få en endnu større forståelse af, hvordan vores egen galakse Mælkevejen i sin tid blev dannet.

Så har du lyst til at høre om den nyeste forskning på området, så mød op på Greve Bibliotek i Portalen. Vi serverer en sodavand og lidt sødt, som er med i billetprisen på 40 kr. Du køber billetter på www.grevebibliotek.dk eller personligt på biblioteket. Du kan også ringe på tlf. 4395 8000.

Jeg byder alle velkommen til en aften fyldt med interessant og udfordrende viden.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.