Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2851

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2855

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708
Uldent redesign – sæt liv i gamle klude - Netavisen Greve

Det er populært som aldrig før at finde på nye måder at genbruge gamle ting og sager. På Greve Museum rider vi med på genbrugsbølgen og holder aftenåbent, hvor vi inviterer til “Uldent Redesign” onsdag den 12. februar.

Nu er der mulighed for at genbruge din gamle, uldne striktrøje, når vi inviterer til uldværksted, hvor du kan redesigne en gammel sweater og få glæde af den på ny. Sy vanter og huer af en gammel uldtrøje sammen med tekstilformidler Trine Reffstrup, som er ekspert i at sætte nyt liv i de gamle klude. Du kan også pynte din hue eller vanter med broderi.

Trine medbringer nogle filtede sweatre, men du kan også selv medbringe din egen uldtrøje, som du har vasket ved for høj temperatur, således at den er krympet lidt, og garnet er filtet/valket. Valkning betyder, at man vasker en uldvare ved høje temperaturer (40 – 60 grader) og hermed filter den. Brug kun trøjer af 100% uld! Et godt trick er at smide et håndklæde eller tre tennisbolde med i vasken. De bumler mod det strikkede materiale og hjælper til med at valke.

Kom på rundvisning i udstillingen “En ulden affære”

Umiddelbart før uldværkstedet, kan du tage med på rundvisning i udstillingen “En ulden affære”. Museumsinspektør Kamilla Hjortkjær viser rundt i særudstillingen onsdag d. 12/2 kl. 15.30, hvor vi dykker ned i fårets kulturhistorie og fortæller om alle de produkter, som fåret har skaffet os gennem tiden. Udstillingen vises frem til og med den 12. april 2020.

Køb billet på forhånd

  • Onsdag den 12/2 er der åbent kl. 11-20 på Greve Museum.
  • Der kan købes billetter til aftenens aktiviteter via museets hjemmeside www.grevemuseum.dk.
  • Rundvisning i “En ulden affære” kl. 15.30-16.30.
  • Pris 40 kr. inkl. entré til museet.
  • Uldværksted kl. 16.30-19.30
  • Pris for værksted inkl. adgang til museet: 80 kr.
  • Prisen inkluderer materialer.
  • Værkstedet er både for børn og voksne.

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.