Torsdag d. 17. oktober har du mulighed for at gå på museum efter mørkets frembrud, når Mosede Fort holder åbent fra kl. 11 – 20.

Samme aften inviterer museet også til et særarrangement med titlen ”Fra fruentimmere til frigjorte flappere” fra kl. 18 – 20.

Aftenåbent på fortet

I anledning af at Downton Abbey-filmen ruller over de danske biografers skærme, viser museet på Mosede Fort en lille særudstilling med kjoler fra perioden 1910 – 1929 i kasemattens lange gang. Ved aftenens arrangement vil etnolog Frederikke Heick tage publikum med på en kort rundvisning i udstillingen og herefter vil hun med udgangspunkt i kjoler og korsetter, vise hvordan 1. Verdenskrig åbnede for en frigørelsesrevolution i kvinders liv og muligheder.

Frederikke Heick i udstillingen Krig kjoler og korsetter

Der bliver serveret lidt sødt og et glas madeira i pausen. Husk at købe billet på forhånd.

Der er masser af detaljer af blonder perler og smukke stoffer i udstillingen

Billet til arrangementet koster 100 kr. inkl. forfriskning og kan desuden benyttes som entré til resten af museets udstilling på dagen.

Krig kjoler og korsetter kan ses i museets lange gang

Praktisk info

Museet på Mosede Fort har torsdag d. 17. oktober åbent fra kl. 11 – 20.

Når du har købt entrébillet til museet kan du både se museets faste udstilling ”På kanten af krig” samt særudstillingen ”Krig, kjoler og korsetter”, som vises i kasemattens lange gang på Mosede Fort, Mosede Strandvej 87a, 2670 Greve, frem til den 21. oktober.

Arrangementet ”Fra fruentimmere til frigjorte flappere” fra kl. 18 til 20.

Her er det nødvendigt at købe billet på forhånd. Find link til køb af billet på mosedefort.dk under ”Det sker”.

Kilde: Mosede Fort

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.