Onsdag den 8. januar står den på uld og strik på Greve Museum, når Laila Glienke, som er tekstilformidler og indehaver af webshoppen GLIENKE DESIGN gæster museet. Glæd dig til både foredrag, pop up-butik og strikkecafé.

Fra kl. 15 vil Laila Glienke stå klar i sin pop up-butik med en masse lækkert garn samt opskrifter til salg. Senere kan du høre et gratis foredrag om strik på Færøerne og fra kl. 18 er der strikkecafé. Temaet for strikkecaféen er selvfølgelig også færøsk strik og du kan ved forudbestilling købe et strikkekit til en hue i traditionelt færøsk mønster.

Færøsk strik

I mere end tusind år har det færøske folk udnyttet fårenes naturlige ressourcer. Uanset om du var en fisker, landmand eller andet – har ulden gjort færinger til eksperter i at udnytte denne naturlige ressource. På Færøerne græsser de omkring 70.000 får på de 18 små øer. Disse pelsklædte venner har været en betydelig del af hverdagen og i kampen for overlevelse. I århundreder har den gamle skik med at spinde uld til garn, strik og syning – været en tradition, som handler om at få mest muligt ud af de råmaterialer, som er tilgængelige.

Eftermiddagens program:

  • 15:00: Pop-Up-Shop med garn fra Færøerne åbner.
  • 17:15: Foredrag v. Laila Glienke om Færøsk strik.
  • 18:00: Strikkecafe med mulighed for at prøve kræfter med ”Strik i færøske mønstre”. Du kan købe et kit til en hue eller blot selv medbringe dit eget strikketøj.

Strikkekit: Det koster ikke noget at deltage i strikkecaféen, men hvis du ønsker et strikkekit, så koster det 120 kr. for garn og opskrift. Der afregnes direkte med Laila Glienke på dagen – tilmelding er dog nødvendig, hvis du vil være sikker på at kunne købe strikkekit. Find link til booking af strikkekittet på grevemuseum.dk under ”Det Sker”.
https://www.grevemuseum.dk/dit-besoeg/det-sker/81-strikkecaf%C3%A9-og-pop-up-shop-med-faeroesk-garn/

Se også udstillingen ”En ulden affære”

Det er ikke uden grund, at Greve Museum sætter fokus på strik, garn og uld, for lige nu kan du også opleve særudstillingen ”En ulden affære”, som netop fortæller om vores ældste husdyr, fåret og alle de produkter, som fåret har skaffet os gennem tiden, så benyt også anledningen til at dykke mere ned i fårets kulturhistorie, når du gæster museet. Udstillingen vises frem til og med den 12. april 2020.

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.