Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2851

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2855

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/netavisen-greve.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708
Borgmester opfordrer Greves erhvervsliv til at deltage i erhvervsklimaundersøgelse - Netavisen Greve

Borgmester Pernille Beckmann håber, at de lokale virksomheder vil deltage i Dansk Industris undersøgelse af Greve Kommunes erhvervsvenlighed. Undersøgelsen ”Lokalt Erhvervsklima” gennemføres i april og maj 2020 blandt udvalgte lokale virksomheder i Greve Kommune.

Greve Kommune vil være kendt for at skabe de bedste rammer for det lokale erhvervsliv og tiltrække nye virksomheder, investorer og kvalificeret arbejdskraft – og som en af de mest attraktive erhvervskommuner. Kommunen og det lokale erhvervsliv har på denne måde en fælles interesse i, at Greve brandes som et godt sted at drive virksomhed, mener Greves borgmester Pernille Beckmann. Derfor er det vigtigt, at lokale virksomheder deltager i undersøgelsen af det lokale erhvervsklima, som Dansk Industri gennemfører i april og maj 2020.

Greves borgmester er optaget af, hvordan det går kommunens virksomheder og hun ser gerne, at de både oplever, men også fortæller, at Greve er et godt sted at drive virksomhed. Hun mener samtidig, at det er vigtigt, at kommunen ved, hvad der rører sig ude i virksomhederne, og at de har gode rammevilkår til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Det skal resultatet af DI-undersøgelsen gerne afspejle.

– Dansk Industris undersøgelse, der gennemføres hvert forår, tegner et øjebliksbillede af, hvordan vores erhvervslivet trives i Greve. Undersøgelsen er derfor vigtig både for kommunen og virksomhederne. Netop fordi den bidrager til den positive branding af kommunen. Begge parter har dermed en fælles interesse i, at Greve positionerer sig som en attraktiv erhvervskommune for at sikre fastholdelse og tiltrækning af virksomheder, investorer og kvalificeret arbejdskraft. Derfor håber jeg, at alle de virksomheder, der modtager invitationen til at deltage i erhvervsklimaundersøgelsen fra Dansk Industri, vil benytte sig af det, siger Pernille Beckmann.

Greves vækst- og udviklingsmuligheder har vores bevågenhed

Greve Kommune har i de sidste mange år i tæt dialog med erhvervslivet arbejdet på at skabe gode vilkår for erhvervslivet med afsæt i en vækstpolitik. Dette arbejde fortsætter qua kommunens Vækst- og Erhvervspolitik for 2019-2022, som blev offentliggjort den 23. maj 2019.

– Vi er i løbende og tæt kontakt med erhvervslivet, fortæller Pernille Beckmann. Det gælder fx når hun besøger kommunens virksomheder med kommunaldirektøren, erhvervs- og turistchefen og formanden for Beskæftigelses- Integrations- og Ungdomsudvalget i Greve Kommune.

– Det er formålet med disse besøg at tage temperaturen på, hvordan virksomhederne trives i kommunen. Vi vil gerne vide, om de oplever, at de får den hjælp og de tilbud, de har brug for fra kommunens side, fortæller Pernille og tilføjer: Men vi besøger også virksomhederne, fordi vi gerne vil have erhvervslivets forslag og ønsker til, hvordan Greve Kommune kan blive endnu mere erhvervsvenlig.

Vi vil møde virksomhederne der, hvor de er

Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed har som daglig leder af ErhvervsCentret ansvaret for, at de lokale virksomheder oplever, at de med ErhvervsCentret har en hurtig og nem indgang til information og hjælp fra Greve Kommune. Hun er daglig i kontakt med mange virksomheder og tager gerne en snak med dem om deres udfordringer. Det glæder hende, at den seneste vækstanalyse fra IRISGROUP viser, at Greves erhvervsliv trives, er i vækst og skaber mange nye arbejdspladser særligt inden for bygge- og anlæg og transport og logistik. Greve Kommune har i en del år placeret sig i Top-10 i DI’s erhvervsklimaundersøgelse og dermed blandt både Sjællands og Danmarks bedste erhvervskommuner, men ligger aktuelt nr. 51 i DI’s årlige måling af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

– Gennem flere år har Greve fået en god placering i Dansk Industris måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner, og vi vil gerne igen ligge i front. Derfor fokuserer vi på at være i en dialog og have et tæt samarbejde med virksomhederne. Vi tror på, at det er måden at skabe endnu bedre vilkår for virksomhederne, siger Tina Charlotte Koeffoed.

Kilde: ErhvervsCentret i Greve

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.